MACAPA - 24/2 (DAG 9, og sidste).

Heejsa!

Idag har været en dag med mange glæder og tårer..

Vi startede med at tage ud til Kelly om formiddagen, hvor vi først sad og fik Kelly på facebook (YES, så kan vi holde kontakten!), det tog ret lang tid, så undervejs var maden som vi skulle have til frokost grillet!

Maden er igang med at blive grillet, på denne lille hjemmelavede gril.

Så skulle den lækre mad spises!

Det var kyllinge kød, okse kød og pølser.. Mhhhm! Med ris, majok mel (mener jeg at det hedder, de er noget gult der er lidt hårdt at tygge, som man putter oven på risene.. Det er helt vildt lækkert!) og noget salat!

Ikke nok med det lækre måltid, så var der skam også dessert!

Dette kommer fra nogle palme træer, mener jeg. Jeg må lige spørge min far når han vågner!^^ Det var svært at definere smagen, den mindede mig sjovt nok om græs.. Det var før vi smagte det med sukker i, da vi så puttede sukker i smagte det lidt bedre, men det var ikke mig.

Her ses den anden dessert vi fik! Det er lavet ud af en frugt, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Det spørger jeg også lige min far om når han vågner XD!

Den her dessert ELSKER jeg virkelig! Den smager meget frisk, andet kan man vidst ikke sammenligne den med! MHHHHH! Lækkert!

Efter maden arbejde vi lidt videre med facebook, og spillede lidt uno, familien blev så glad for uno spillet at de nu har fået det!;) I en lille pause hyggede Kelly, Everton (Kelly's lillebror på 11) og jeg os lidt med at tage nogle billeder.. Det var herre hyggeligt, bare hele dagen hos kelly! Det var fantastisk, den familie er så kærlig og imødekommende.

Ca. 14.30 tog vi hen til vores hotel, da den bil vi har lejet hele ugen, skulle afleveres. Så om eftermiddagen læste og stenede jeg bare lidt com.(;

Kl. 17 mødtes vi med Kirsten igen (hun var også med ude hos Kelly tidligere på dagen..) og så tog vi bussen hen til den samme kirke som vi var i for en uge siden, vi var fremme lidt over 18.30, og 18.30 begyndte gudstjenesten. Den varede to timer, lidt langtrukken når alt  var på portugisisk, men jeg har aldrig før været til en gudstjeneste hvor der blev vist små film, danset hip hop og lavet spring (bla. en saldo!!). Imponerende. De danske kirker burde overveje at gøre de danske gammeldags gudstjenester lidt mere moderne og underholdene!! Efter gudstjenesten, hvor kirken havde været fuld (eller det er ikke i sådan en kirke som de gammeldags vi har i DK, det var et pænt stort rum^^), men efter gudstjenesten dansede folk lidt til noget musik, og bagefter ville så at sige alle have taget billede med mig, og dette var ret overvældende at føle sig lidt som en kendt, så jeg holdt godt fast i Kelly så jeg kunne støtte mig til hende, ellers havde jeg ikke klaret ALLE de billeder.. Puha, det er hårdt når alle vil have taget billede med en! Her er et ud af jeg aner ikke hvor mange billeder..

Her på billedet kender jeg kun mig selv og Kelly.. Billedet er taget inde i kirken.

Efter omkring 20 min. vil jeg skyde på, med at få taget billeder gik mig og Kelly ud, min far, jeg og Kirsten skulle til at hjem ad, og det betød at mig og Kelly skulle sige farvel, måske for altid. Alle de her teenagere som ville have taget alle de her billeder med mig fulgte efter os (vil gætte på at der var en 15-20 stykker der fulgte efter). Vi gik udenfor og så begyndte jeg lidt at græde, og så begyndte jeg bare at kramme Kelly og vi græd begge to fordi vi vidste at vi skulle sige farvel, hvilket var meget hårdt og trist. Jeg fik heldigvis Kirsten til at oversætte en masse ting jeg gerne ville sige til Kelly, ting som at hun betød meget for mig og at jeg var glad for alt hvad hun har givet mig. Vi krammede i 10 min. vil jeg gætte på, og bag os stod ALLE de der teenagere og sagde "nårh" og "nurh", hvilket er irriterende når man bare gerne vil sørge i fred! Sødt nok at de var så interesserede, men jeg må indrømme at jeg gerne ville have Kelly for mig selv :I. Så efter næsten 10 min.'s græd og kram trak Maria (som var der og som også var med igår) os til side så vi kunne stå ovre på den anden side af vejen og få lidt mere privat liv, selvom jeg har på fornemmelsen at alle stadig kiggede på. Vi græd stadig meget, og det var så svært at gå hver sin vej, at skille sig ad. Jeg savner hende frygtelig meget!

Desværre fik jeg heller ikke set Jaqueline mere, så jeg har ikke sagt farvel til hende, hvilket jeg er ked af, det hun var en meget sød og dejlig pige!

Længe leve mig og Kellys venskab!

Til alle jer der har læst med, tak fordi at i har gidet at gå herind hver dag og læse med, det var været fantastisk at se hvor meget antallet af gange bloggen var blevet vist på, var steget så meget! Tak for jeres feedback, dejligt med kun positiv feedback! TUSIND TAK! Men har i noget kritik, om hvordan jeg skriver, så vil jeg MEGET gerne høre det!

Hav det godt, og vær glad for det i ejer, for jeres liv er luksuriøst i forhold til Kelly's og alle de andre hernede i Macapa!

XoXo den triste Sara, som savner Kelly af hele sit hjerte!