søndag den 26. februar 2012

MACAPA - 24/2 (DAG 9, og sidste).

Heejsa!
Idag har været en dag med mange glæder og tårer..
Vi startede med at tage ud til Kelly om formiddagen, hvor vi først sad og fik Kelly på facebook (YES, så kan vi holde kontakten!), det tog ret lang tid, så undervejs var maden som vi skulle have til frokost grillet!

Maden er igang med at blive grillet, på denne lille hjemmelavede gril.

Så skulle den lækre mad spises!

Det var kyllinge kød, okse kød og pølser.. Mhhhm! Med ris, majok mel (mener jeg at det hedder, de er noget gult der er lidt hårdt at tygge, som man putter oven på risene.. Det er helt vildt lækkert!) og noget salat!

Ikke nok med det lækre måltid, så var der skam også dessert!
Dette kommer fra nogle palme træer, mener jeg. Jeg må lige spørge min far når han vågner!^^ Det var svært at definere smagen, den mindede mig sjovt nok om græs.. Det var før vi smagte det med sukker i, da vi så puttede sukker i smagte det lidt bedre, men det var ikke mig.

Her ses den anden dessert vi fik! Det er lavet ud af en frugt, som jeg ikke kan huske hvad hedder. Det spørger jeg også lige min far om når han vågner XD!
Den her dessert ELSKER jeg virkelig! Den smager meget frisk, andet kan man vidst ikke sammenligne den med! MHHHHH! Lækkert!

Efter maden arbejde vi lidt videre med facebook, og spillede lidt uno, familien blev så glad for uno spillet at de nu har fået det!;) I en lille pause hyggede Kelly, Everton (Kelly's lillebror på 11) og jeg os lidt med at tage nogle billeder.. Det var herre hyggeligt, bare hele dagen hos kelly! Det var fantastisk, den familie er så kærlig og imødekommende.


Ca. 14.30 tog vi hen til vores hotel, da den bil vi har lejet hele ugen, skulle afleveres. Så om eftermiddagen læste og stenede jeg bare lidt com.(;

Kl. 17 mødtes vi med Kirsten igen (hun var også med ude hos Kelly tidligere på dagen..) og så tog vi bussen hen til den samme kirke som vi var i for en uge siden, vi var fremme lidt over 18.30, og 18.30 begyndte gudstjenesten. Den varede to timer, lidt langtrukken når alt  var på portugisisk, men jeg har aldrig før været til en gudstjeneste hvor der blev vist små film, danset hip hop og lavet spring (bla. en saldo!!). Imponerende. De danske kirker burde overveje at gøre de danske gammeldags gudstjenester lidt mere moderne og underholdene!! Efter gudstjenesten, hvor kirken havde været fuld (eller det er ikke i sådan en kirke som de gammeldags vi har i DK, det var et pænt stort rum^^), men efter gudstjenesten dansede folk lidt til noget musik, og bagefter ville så at sige alle have taget billede med mig, og dette var ret overvældende at føle sig lidt som en kendt, så jeg holdt godt fast i Kelly så jeg kunne støtte mig til hende, ellers havde jeg ikke klaret ALLE de billeder.. Puha, det er hårdt når alle vil have taget billede med en! Her er et ud af jeg aner ikke hvor mange billeder..

Her på billedet kender jeg kun mig selv og Kelly.. Billedet er taget inde i kirken.

Efter omkring 20 min. vil jeg skyde på, med at få taget billeder gik mig og Kelly ud, min far, jeg og Kirsten skulle til at hjem ad, og det betød at mig og Kelly skulle sige farvel, måske for altid. Alle de her teenagere som ville have taget alle de her billeder med mig fulgte efter os (vil gætte på at der var en 15-20 stykker der fulgte efter). Vi gik udenfor og så begyndte jeg lidt at græde, og så begyndte jeg bare at kramme Kelly og vi græd begge to fordi vi vidste at vi skulle sige farvel, hvilket var meget hårdt og trist. Jeg fik heldigvis Kirsten til at oversætte en masse ting jeg gerne ville sige til Kelly, ting som at hun betød meget for mig og at jeg var glad for alt hvad hun har givet mig. Vi krammede i 10 min. vil jeg gætte på, og bag os stod ALLE de der teenagere og sagde "nårh" og "nurh", hvilket er irriterende når man bare gerne vil sørge i fred! Sødt nok at de var så interesserede, men jeg må indrømme at jeg gerne ville have Kelly for mig selv :I. Så efter næsten 10 min.'s græd og kram trak Maria (som var der og som også var med igår) os til side så vi kunne stå ovre på den anden side af vejen og få lidt mere privat liv, selvom jeg har på fornemmelsen at alle stadig kiggede på. Vi græd stadig meget, og det var så svært at gå hver sin vej, at skille sig ad. Jeg savner hende frygtelig meget!
Desværre fik jeg heller ikke set Jaqueline mere, så jeg har ikke sagt farvel til hende, hvilket jeg er ked af, det hun var en meget sød og dejlig pige!

Længe leve mig og Kellys venskab!

Til alle jer der har læst med, tak fordi at i har gidet at gå herind hver dag og læse med, det var været fantastisk at se hvor meget antallet af gange bloggen var blevet vist på, var steget så meget! Tak for jeres feedback, dejligt med kun positiv feedback! TUSIND TAK! Men har i noget kritik, om hvordan jeg skriver, så vil jeg MEGET gerne høre det!

Hav det godt, og vær glad for det i ejer, for jeres liv er luksuriøst i forhold til Kelly's og alle de andre hernede i Macapa!

XoXo den triste Sara, som savner Kelly af hele sit hjerte!

lørdag den 25. februar 2012

Macapa - 25/2 (DAG 8)

Heej! :D :D
Idag har været en helt igennem fantastisk dag! 
Vi startede med at se et togspor.. - en slidt jernbane. Den bliver brugt til at fragte noget der hedder Mangan fra minen til en by der hedder Santana.
¨
Herefter tog vi ind til byen Santana, og her var noget af byen planke gange, lignende dem omkring Kelly's hus, bare i meget bedre tilstand og med hegn.
Santana's planke gange.

Her i byen laves der maaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaange skibe! Gab, der var mange de var igang med at lave.
Man fik helt tanken "Bygger de kun skibene HALVT færdige her, eller hvad?"
Arbejdssted hvor de lavede skibe.

Herfra tog vi ud og sejlede på amazona floden som byen ligger op til, hvilket var rigtig hyggeligt! Motoren på båden larmede og rystede helt vildt, den fik båden til at brumme så meget, at det nogengange kildede på kroppen.
Hende den sorte der sidder ovre på højre side, foran kirsten hedder Maria, og hun er 33 år og meeeget sød! Og sjov! (:

Efter det spiste vi lidt hurtig frokost, og kørte herefter hjem til Kelly for at sætte hende computer op, som min far og jeg har købt til hende! Imens min far og Kirsten satte computeren op, spillede vi andre uno! I kan tro at det var hyggeligt at spille med dem, og det bevidste hvor meget man kan gøre sammen, uden at kunne tale sammen! Det var helt klart en af de bedste stunder med Kelly's familie!
Hygger med uno!

Og sidst, men bare sleeeet ikke mindst, Kelly's computer!
Det var virkelig sjovt at se Kelly sidde og prøve computeren. Hun har gået på noget edb kursus med computere, men hun er åbenbart ikke heeelt vant til computere endnu, for da hun skulle prøve at skrive spurgte hun en (kan ikke lige huske hvem :I) om pilen til højre var mellemrums tasten, men så måtte vi jo lige vise hende den rigtige, og at man skulle klikke på den venstre knap på musen istedet for på den højre, når man skulle klikke på ting. Men man kunne tydeligt se at hun er meget glad for den! Og så er den helt klart pengene værd!

Da vi kørte hjem så jeg på vejen to restauranter der hed "Restaurante da Sara", sjoooovt!

XoXo Sara! :*

HUSK HUSK HUSK! Kom endelig med feedback! Hvad kan gøres bedre? Nu er det den sidste dag imorgen her på ferien, men jeg vil gerne vide noget om måden jeg skriver på generelt, så jeg kan skrive bedre i fremtiden! TUSIND TAK!
HUSK!! Tag et kig på min venindes blog (link til bloggen, er der i indlægget fra igår.)

MANGE TAK :D

fredag den 24. februar 2012

Macapa 24/2 (DAG 7)

Heeej!
Jeg vil idag lige starte med at reklamere lidt for min venindes blog, da hun er en fantastisk blogger, som også fortjener at mange læser! Hun er selv fastlæser af min blog, og giver mig dejlig feedback, så efter at hun valgte at reklamere lidt om min blog, så besluttede jeg mig for at hun ihvertfald også lige behøvede lidt reklame. Jeg følger selv bloggen fast!(-: - http://looktheresarainbowamy.blogspot.com/. Tak for jeres opmærksomhed(-:

Wow, så er der gået en hel uge.. Det er godt nok gået stærkt! Men den har været helt igennem fantastisk!(:
Idag startede min far og jeg med at tage ud til et fort.. Sjovt at se, men lidt øv at der intet stod på engelsk om det..):
Her ses lidt af fortet. Fortet blev bygget i 1764 ca. (er ikke helt sikker..)

Efter det skulle vi have frokost, men da vi stoppede ved spisestedet og skulle rulle vinduerne i bilen op (de var åbne, fordi her er sååå varmt!), så ville det ene vindue ikke rulle op! Så frokosten gik med at få skiftet bil, NEDTUR!)-: Istedet fik jeg ekstremt søde marie kiks.. Bvadr!
Kl. ca. 15.30 kom vi ud til Kelly*, Kelly viste mig et helt hæfte hvor hun havde lavet tegninger til mig, og det var sådan en masse flotte venskabstegninger, og jeg kan kun sige at hun er en god tegner! De betyder rigtig meget for mig. <3
Hæftet/mappen.(-: (taget i Kelly's hus).

Herefter tog min far, Kelly, Kirsten og jeg ud til Kelly's skole. Man kan godt se at det ikke er den fineste skole, men jeg blev faktisk overrasket over hvor god den egentlig var, og med aircondition i alle rum!

Kelly's formegentlig kommende klasselokale (Kelly starter i skole på onsdag, efter en laaaang sommerferie).

Her på Kelly's skole hænger et lille bord sammen med stolen - ligesom i High School i USA. På skolen har de også et computerrum med 16 computere. I Kellys klasse er de 42-43, gennemsnittet er vidst 36-42 elever i en klasse..

Vi hilste også på skoleinspektøren som vidst var meget glad for at møde os. Han har vidst en idé om at vi fra min skole vil sende Kelly's skole nye skolebøger eller andre ting til undervisningen, men det har de dansker skoler jo desværre ikke råd til.

Desuden endte vi med at gå ind i et lokale hvor der var lærermøde, og lærerne var meget interresede i at høre om den danske skolegang. De virkede meget fascinerede over at der er så få i de danske skole klasser og at vi ikke går i skole om lørdagen. Lønnen dernede er ikke høj, når man er fuldtuddannet lærer og vidst har været det i et par år tjener du ca. 10.000 kr. om mdr! (Her er der ikke fratrukket skat..).

Så tog vi hjem, og nu er jeg på vej i seng!

Sov godt, og giv mig endelig noget feedback, TAK!:D

XoXo Sara.(-:

*Kelly har jeg før stavet med -Ie istedet for med -y til sidst, men nu har jeg fået afvide at det staves med Y (-;.

torsdag den 23. februar 2012

Macapa - 23/22 (DAG 6)

Heeej igen! :D
Idag startede vi (mig, min far, Kellie, Gabbi, Kirsten og den anden dansker) med at tage ud til et museum som handlede meget om indianere og flodfolk. Det var ok, men lidt svært at forstå hvad der stod når det meste står på portugisisk.. Haha!
Bagefter tog vi hen til noget der hedder Shalom huset, hvor vi har været ovre før for at hente drikke. Shalom huset er et kristent hus der bruges til at missionere (når folk går ud og fortæller om kristendommen), samlingssted og undervisningssted. Det er et ret gammelt hus, lidt forfaldent, men meget hyggeligt på en måde.
Shalom huset.

Nå, men her i shalom huset fandt vi nogle specielle tuscher frem som vi kunne tegne på tøj med (vi havde købt nogle hvide t-shirts på forhånd) og så tegnede jeg på en hvid bluse til Kellie, og Kellie tegnede på en bluse til mig. Ligeså tegnede Gabbi en til den anden dansker, og den anden dansker tegnede til Gabbi.

Jeg har ikke lige noget billede af den søde og flotte bluse som jeg har fået, men her er billedet af blusen til Kellie:
Bagfra. - Det sorte i midten er en titel på en Justin Bieber sang, da Kellie godt kan lide ham.(-;

Forsiden.. Der er også noget grønt på (sådan prik mønster), men det kan dsv. ikke ses på billedet.

Her er Kellie igang med at tegne på min t-shirt.

Efter vi havde tegnet færdig var klokken lidt i 15. Kl. 15 startede et møde i Shalom huset for ca. 20 unge og deres mødre. De snakkede først lidt om forskellige ting og min far og den anden dansker var oppe og sige lidt om os og sådan. Til sidst skulle der overrækkes diplomer til disse 20 unge teenagere i alderen 12-15, heriblandt Kellie og Gabbi. De skulle have et diplom for at have gennemført tre moduler af et kursus omkring at skrive jobansøgninger og sådan lidt andet. Jeg fik æren af at overrække Kellie hendes diplom, og bagefter skulle der lige tages lidt billeder af os.(-:

Så skulle de fejres med sodavand og kage! <3

Bagefter den lille "fest" gik folk sådan lidt efter lidt, og efter de fleste var taget hjem kørte vi Kellie og hendes bror og mor hjem. Idag rejste den anden dansker, og dermed var det idag den sidste dag at vi skulle være sammen med Gabbi - desværre. Så det var hårdt at sige farvel og vide at jeg aldrig mere ville se hende.)-: Hun var en dejlig og sjov pige! Hun gav mig et kælenavn (meeeeget sjældent at jeg får kælenavne..). Jeg savner hende allerede lidt..
Så her er et sidste billede af mig og Gabbi:
Vores trøjer til de andre..(-:
"Gabbi, Gabbi - Sari, Sari."<3

Jeg har helt glemt at sige at jeg meget gerne vil høre jeres meninger om mine indlæg. Er der noget i gerne vil vide, som jeg ikke får fortalt? Er der for meget tekst? Manglende detaljer eller noget helt andet? Jeg vil meget gerne modtage respons, mange tak!(-: Bare her i kommentaren under, eller på emailen der hører til bloggen; turtilbrasilien@gmail.com

MANGE TAK! :D

XoXo Sara. (-:

onsdag den 22. februar 2012

Macapa - 22/2 (DAG 5)

Kære folk (:
Jeg vil lige starte med at sige at nogen har ønsket at se et billede af de gangbroer som går ud til Kellys hus (hun bor jo på et hus der er løftet lidt om fra jorden, da der er sump under huset..), og endelig fik vi et billede af det idag! Så her kan i se det:

Nå, men idag startede vi med at hente Kellie, hendes kusine Jaqueline, Gabriella( hende kalder vi Gabbi), Gabbi's tante og lillebror. Vi kørte så ud til et flodfolk hvor der var gangstier lignende dem ved Kellie's hus. På vej derud stoppede vi to steder for at se lidt natur, det ene var et sted der var meget afrikansk. Byen hvor flodfolket boede lå ud til en sideflod til amazona floden, og dette er så inde i regnskoven, så rundt omkring byen var der regnskov. Vi startede med at gå lidt rundt, men efter noget frokost besluttede vi os for at bade i floden!
Det var vildt hyggeligt!

Lige bagefter tog vi en tur ud i en båd som blev styret af en lokal og præsten i byen, kun for os ni (ud over dem vi hentede var der jo mig, min far, Kirsten og den anden dansker). Det var meget interessant at se regnskoven, at se hvor stor og flot den er!
Her er vi ude og sejle. I ser Kellie og jeg sidde med en lidt gullig ting, det er en kakao frugt, og det smager af nød. Den smagte egentlig ret godt. Den var på størrelse med en mellemstor vindrue og så var der noget hvidt slim agtigt uden på (det var en masse små stykker i en kakao frugt).

På forreste række til højrer ses Gabbi (Gabriella), og ved siden af hende Jaqueline (Kellie's kusine), og bagved mig og Kellie.

Da vi næsten var færdige med sejlturen stoppede vi ved et hus og kom ind og så hvordan han havde fældet lidt af regnskoven og nu dyrkede noget der lignede pebberfrugter.
Her er vi på vej tilbage fra den høstmark - vi STÅR i regnskoven.
Forreste række fra højre mod venstre: Gabbi og så Jaqueline. Bag i er det mig og Kellie.

Herefter kørte vi hjem, og vi var vidst alle trætte efter sådan en lang, god og spændende dag!

Jeg er meget fascineret over hvordan jeg hygger mig og er sammen med de tre portugisiske piger, for der er INGEN af os der forstår noget af hinandens sprog, og det er sjældent at vi lige låner Kirsten til at oversætte for os.. 

XoXo Sara, og sov godt. <3

P.s. her er et billede fra igår hvor vi står på molen (:

tirsdag den 21. februar 2012

Macapa - 21/2 (DAG 4)

Goddag.(-:
Idag (d. 21, for det er det stadig her i Brasilien) har været en rigtig sjov dag!
Omkring frokosttid mødtes vi med Kellie, hende der kan oversætte for os (Kirsten), en anden dansker som kom igår som også har et fadderbarn og hendes fadderbarn Gabriella på 13.
Vi besluttede at vi alle tog ud til ækvator linjen - der hvor vi var igår. Det valgte vi, for hvis ikke vi havde gjort det skulle min far og jeg have været alene med Kellie, hvilket jeg er bange for ikke ville have gået så godt..
Kellie og Gabriella snakkede rigtig godt sammen, de taler jo begge portugisisk, men med en del tegnsprog og alt muligt så var jeg med det meste af dagen, og det var virkelig hyggeligt!
Efter at have været ved ækvator og lært dem at lave lyde med et græsstrå tog vi videre hen til et tog som kørte ud af en mole på amazona floden. Det kan i se et billede af imorgen, da jeg er for træt til at overføre billeder til computeren nu. Herefter fik vi os en lækker is!
Som sagt er det jo nu at hele Brasilien har en masse med karneval, og i aften fester folk pga. karnevallet, og dermed tog det os næsten tre timer at få kørt Kellie, Gabriella og Kirsten hjem for til sidst at køre hjem til hotellet, og husene lå ikke overvældene langt fra hinanden, men i aften tog de tre timer næsten som sagt fordi flere vejkryds var spærret af, nogle med en masse biler og andre med mennesker og et sted var der parkeret biler midt på vejen.
Forresten var vi ude igår og se nogle af de karnevals vogne som har været brugt en gang før. Det er nogle pænt store vogne med en masse flotte detaljer, og den ene vogn overgår den anden, det er helt vildt! og hver vogn bliver kun brugt EN gang, og så bliver den smidt ud! Jeg har fået afvide at i Rio koster det næsten 2000 kr. at komme ind og se de vogne køre langsomt forbi med dansere, men dette "show" varer også 13 timer da der er 13 vogne som hver optræder i en time.

Jeg lukker for nu, men imorgen skal i nok få nogle flere billeder at se(-:!

XoXo Sara (-:

mandag den 20. februar 2012

Macapa - 20/2 (DAG 3)

Hejsa!
Igen idag nød jeg den lækre morgenmad!<3
Vi mødtes med Kellie kl. halv 10 ca. og så startede vi med at tage hen til sådan en streg som er den helt nådagtige ækvator linie, hvilket var en vildt fed oplevelse! Især fordi at Kellie også var med!
Her står jeg på den sydlige halvkugle og Kellie på den nordlige halvkugle.. Så i kan vel gætte at Ækvator går lige imellem den gule og grønne streg(:

Her er det igen "stregen" på Ækvator :)!

Bagefter var vi ude og spise, hvilket var første gang for Kellie og meget overvældende. Bagefter tog vi et andet sted hen for at spise is, og man kunne bare se at hun nød dagen lige så meget som os andre! Hun var utrolig glad og det var virkelig hyggeligt! 

Ude at spise(:

Nu skal jeg bare slappe af resten af dagen - Kellie er taget hjem.(:

XoXo <3


Macapa - 19/2 (DAG 2)

Heej!
Denne morgen stod min far og jeg op til et uffateligt lækkert morgenbord med 3 forskellige slags melon, mango, kiwi, jordbær og anden frugt. Desuden mango juice og masser af forskelligt brød og kage! Sååå lækkert!
Senere tog vi ud sammen med en dansker der hedder Kirsten - som kan dansk og portugisisk (som man taler hernede..) - og så noget af Macapa.
Hen på eftermiddagen skete der en af de største ting i mit liv, vi skulle ud i slumkvarteret og møde mit fadderbarn Kellie. Et fadderbarn er et fattigt barn som man støtter med et vidst antal penge om mdr.. I Kellie's familie er de 6 børn og to voksne, og om måneden tjener de ca. 6000-8000 kr. som de så skal bruge på mad, og det er ikke mange penge, for det er faktisk dyrere at købe mad her end det er i Danmark!

Det her er så mig og Kelly fra . 19/2.

De har kun lige råd til mad, så jeg blev rørt da de servederede kage og sodavand for os, da de ikke rigtig har råd til det.
Desuden gav vi dem nogle gaver - Kellie fik make up, og det var fantastisk at se hvor glade de blev!

Dette er så deres "dagligstue". Bagved væggen forenden er der et lille soveværelse som der er to senge i og et tv. Så er huset ikke større.

Jeg har ikke lige noget billede af de gangstier som huset lå ved. Huset lå nemlig ude i en slags sump, og imellem husene var der lavet sådan nogle trægangbroer.

Efter at have mødt sådanne folk, har jeg virkelig fået en anden opfattelse af sådanne folk. De var virkelig åbne og søde, og jeg kunne jo ikke engang rigtig tale med dem, eftersom at vi havde Kirsten med som tolk, så vi talte jo igennem hende.. Men jeg holder meget af dem, især Kellie og hendes ene kusine som jeg også mødte. Jaqueline. 
Når man så tænkte på at de aldrig ville kunne få en god uddannelse som os her i DK, så fik jeg virkelig ondt af dem, for det har de virkelig ikke fortjent!

Til sidst om aftenen var jeg med dem i kirke.. Ret mærkeligt(:!

XoXo Sara!


søndag den 19. februar 2012

Sao Paulo - 18/2 (DAG 1)

Hejsa!
Igår morges landede vi Sao Paulo - en stor by i Brasilien - og her skulle vi vente i 13 timer på at flyve videre til Macapa, hvor jeg nu er. Derfor besluttede vi at tage ud i byen og se et par ting og sager.
Først var vi på et hyggeligt marked (billede 1, i indlægget under..) som lå på pladsen Republica. Hyggeligt sted!
Bagefter tog vi med metroen hen for at se en KÆMPE stor katedral (se billede 2), den er 111 meter høj! Og indeni er den VILDT smuk! Dog er det bare irriterende at de har lavet en souvenier butik INDEN I katedralen):.
Noget af det mest nedern var, da jeg fik min kuffet i Sao Paulo og opdagede at min nye og næsten helt fulde spray deo var utæt, så nu er min toilettaske smurt ind i en MASSE deo, inklusiv min tandbørste, så jeg kan godt sige at deodoranter IKKE smager godt!
Og så har jeg vidst glemt at fortælle at vejret er DEJLIG varmt hernede. Jeg vil gætte på at der igår var omkring 30 grader, luksus!

XoXo Sara<3

Sao Paulo billeder - 18/2 (DAG 1)

Hejsa!
Her er billederne fra igår, ovenover (hvis du er på startsiden..) kan du læse mere om oplevelserne.(:
Billede 1. Et marked i Sao Paulo som vidst kun er der i weekenderne^^. Det ligger på en plads der hedder Republica.

Billede 2. En vildt stor katedral - 111 meter høj!

XoXo Sara, som elsker at være i varme Brasilien!

fredag den 17. februar 2012

Idag rejser vi :D!

Hejsa 8D!
Så rejser jeg om lidt over en time mod Kastrup.
Jeg glæder mig så meget til denne store oplevelse!
Siden mit første indlæg har jeg set flere billeder af Kellys (mit fadderbarn) liv, fundet gave til hende og taget billeder af mig og mine venner, til hende. Og endelig igår fik jeg så pakket:)!

Igår ville jeg have lagt et billede ind af gaven, men det drillede. Lige nu har jeg ikke tid til at prøve på at lægge det ind, men jeg kan fortælle at det er; en sort mascara, fire farvet øjenskygge, to depend neglelakker og make up fjerner :)!

Jeg håber at det fremover ikke vil drille med at lægge billeder ind så i kan se nogle billeder!:)

Skriver igen, NÅR JEG ER I BRASILIEN :D!

Hav det godt, og læg endelig en kommentar :)!

Xoxo Sara.♥

søndag den 22. januar 2012

Fadderbarn, Here i come!:)

Hejsa derude 8D!
Jeg har fået en helt unik oplevelse som jeg vil blogge omkring.
D. 17 februar rejser jeg til Brasilien for at møde mit fadderbarn, en pige ved navn Kelly som vi har støttet med penge i over 10 år! (Jeg er 14 år), så det har været det meste af mit liv.

Jeg har fået denne unikke chance for at komme ned og opleve fattigdommen i Brasilien og opleve hvor lidt de har i forhold til os.

Vi skal have en gave med ned til Kelly og hendes familie, har i nogle idéer? Sådan noget som ny cykel, mobil, computer og andre dyre fine ting kan vi ikke give da de helt sikkert vil blive stjålet.

Jeg er meget spændt på at få taget nogle billeder som jeg kan vise jer!
Det vil blive en oplevelse for livet!

XoXo Sara♥.
Pssst! Har i nogle spørgsmål kan i sende dem til turtilBrasilien@gmail.com
Jeg vil prøve at besvare dem så godt som muligt(-:!